Professionel Social Media Management til frisørsalon med fokus på extensions

Siden november 2024 har jeg stået for den organiske SoMe-indsats for Hair by Knop med målrettet indhold, planlægning og eksekvering på både Instagram og Facebook.

Cecilie henvendte sig via en Facebook annonce, som vækkende hendes interesse og har været tilfreds med vores tætte samarbejdet lige siden.

Læs her Cecilie’s 5-stjernede Trustpilot anmeldelse af min Social Media Management for hendes virksomheds sociale medier:

  • “Jeg faldt over Emma via en Facebook-annonce med en kontaktformular. Hun kørte et opstartstilbud, som fangede min interesse – og det blev starten på et samarbejde, jeg i dag er virkelig taknemmelig for. Jeg driver en frisørsalon, hvor jeg primært arbejder med farvebehandlinger og extensions. Det betyder, at min tilstedeværelse på især Instagram og Facebook er vigtig – og kræver løbende opdateringer med flotte billeder og relevant indhold.

    Det har Emma helt styr på!

    Jeg er selv kreativ med hænderne og elsker mit håndværk, men jeg er ikke hjemmevant i den digitale verden. Derfor havde jeg brug for en, der kunne tage ansvaret for hele SoMe-delen – og det har Emma gjort til perfektion. Hun laver en gennemtænkt contentplan for hver måned, så jeg altid ved, hvad der bliver lagt op og hvornår.

    Samtidig er hun utrolig fleksibel. Selvom der er en plan, er hun altid frisk på at tilføje ekstra opslag, videoer eller spontane idéer, jeg får undervejs. Det er guld værd i en branche som min, hvor nye idéer og visuelle udtryk opstår hele tiden.

    Alt i alt er jeg super tilfreds med samarbejdet! Emma gør det muligt for mig at fokusere på det, jeg elsker – mit arbejde med kunderne – mens hun sørger for, at mine sociale medier er professionelle, levende og up-to-date. Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger videre!”
    Cecilie Poulsen
    Frisør & salon ejer, hair by knop

CONTENT CREATION

Billeder postet på Instagram, for at engagerer følgere og for at inspirerer potentielle kunder til at booke tid.

Billeder opsat til hendes Facebook med henblik på, at vise de flotte resultater opnået med 6D Extensions.

Interesseret i et tilbud?

Det koster ikke noget at spørge og min mor har altid sagt “det værste man kan få er et nej“. Via linket finder du min kontaktformular – efter udfyldelse kan du forvente et svar retur inden 24 timer.

Målet med samarbejdet – mere synlighed & færre bekymringer

Da Cecilie, ejer af frisørsalonen Hair by Knop, første gang tog kontakt til mig via en Facebook-annonce, stod det hurtigt klart, at hun ønskede en professionel og stabil tilstedeværelse på sociale medier – uden at skulle bruge timer på selv at planlægge, skrive og poste. Med et særligt fokus på farvebehandlinger og 6D-extensions, havde Cecilie brug for en Social Media Manager, der forstod både håndværket og målgruppen. Målet var tydeligt 👉 At fortsætte den visuelle identitet, professionelle samt personlige tone of voice på Facebook og Instagram, der afspejler salonens æstetik og ekspertise. Med samarbejdet fik Cecilie både profiler der spiller og som generer kunder – samt frigivelse af tid til det, hun elsker: at arbejde med kunderne.

Sådan arbejder jeg med Hair by Knop – fra plan til post

Samarbejdet med Cecilie bygger på tillid, struktur og fleksibilitet – og det er netop kernen i mit arbejde med Social Media Management. Hver måned modtager Cecilie en skræddersyet contentplan over opslag og stories til hver platform. Så snart hun har godkendt, står jeg for hele den praktiske eksekvering:

  • Udarbejdelse af opslagstekster i en passende Tone of Voice
  • Redigering af billeder, planlægning og posting af 2-4 opslag pr. uge
  • Visuel opsætning og koordinering af 3-6 stories ugentligt
  • Løbende sparring og hurtig tilpasning, når der opstår spontane idéer i salonen

På den måde ved Cecilie altid, hvad der er på vej – samtidig med, at der er plads til kreativ frihed.

Effekten af kontinuerlig SoMe – professionel tilstedeværelse der tiltrækker kunder

Da jeg begyndte samarbejdet med Cecilie, havde hun allerede opbygget en flot visuel identitet og en aktiv tilstedeværelse på både Facebook og Instagram. Min opgave som Social Media Manager var at sikre, at det gode arbejde blev fastholdt og videreudviklet – med en stabil og professionel indsats hver eneste uge.

Resultatet er en professionel og levende profil, som understøtter Hair by Knops ekspertise som specialist i 6D-extensions og farvebehandlinger – og samtidig frigiver tid for Cecilie til at fokusere på sine kunder og sin passion. Interesseret i hendes arbejde følg hende på Instagram og Facebook.